02-06-2010

 
Her ligger "drømmebåden", en Ovni , som man kan se, er der store fordele ved en sådan båd med hæve/sænke køl, især når den skal gøres ren i bunden.
.
Nu er tiden her i Brest ved at være slut, regner med at Peer kommer herned i morgen sidst på eftermiddagen.
Så jeg er nu igang med det sidste tøjvask, "det er nu nemt med vaskemaskine ombord", lidt oprydning og så få gjort søklar.
I morgen formiddag skal der lige handlet lidt friske madvarer ind og vi regner så med, at sætte kursen nordpå lige så snart vi har fået tanket diesel.

Det ser nemlig ud til et par dage med meget lidt vind fra forskellige retninger og når vi så alligevel går for motor, så vi vil nok sejle natten igennem, og se om vi ikke kunne nå til Cherbourg i et hug.
I følge vejrprognoserne skulle der i løbet af weekenden komme nogle lavtryk fra Atlanten ind mod Irland & Skotland, som så vil give os en god vind fra vest & sydvest i flere dag, hvilket vi så vil forsøge at udnytte på bedste vis, så vi kan komme så langt nordpå som muligt som muligt.

Lad os sige det pænt nu trækker det lidt, med at komme hjem et smut.

05-06-2010

 

Vi forlod Brest næsten i samme øjeblik Peer kom ombord, først hen for at få tanket og så gik det af sted med det sidste af den udadgående strøm for at nå at komme igennem Du Four Kanalen inden strømmen vendte.

Vi fik en forholdsvis rolig sejlads for motor og storsejl med vind og bølger ret imod os, så det blev en noget bumpet sejlads med en gennemsnitsfart på omkring 5-6 knob.

Vi fik det fint passet af, så da vi nåede op til Alderney Race passede det med at strømmen vendte, så det gik meget stærkt det sidste stykke mod Cherbourg, hvor vi var fremme ved flydebroen, ude midt i bassinet kl 03 om morgenen.

Efter Mickey og Peer lige fik chekket flydebroen, fik vi lige et par timers velfortjent søvn, inden vi sejlede hen til bunker broen og fik meldt os til, samt efterfyldt med lidt diesel.

Stor var vores gensynsglæde, da vi blev budt velkommen af Ulla, Jon, Andrea & Kristoffer fra Timeout, som nu også var nået op til Cherbourg, efter de havde været et smut inden om Guernsey, siden jeg havde været forbi dem og hilse på i Brest.

Da det var blevet fint vejr, blev vi hurtige enige om at holde en lille grillfest sammen på græsplænen sammen om aftenen.

07-06-2010

 

Idet Timeout og vi, jo skulle den samme vej op til den Hollandske grænse, blev vi hurtigt enige om at det ville være fint om vi kunne følges lidt ad.

Dejligt, sådan lige at kunne udveksle vurderinger af vejrfilerne, tidevandet osv med dem inden vi sejlede videre.

Sjovt var det også at prøve kræfter med sådan en hurtig Hansa båd, aldrig har Peer gået så meget op i sejljustering som i de døgn vi fulgtes ad med Timeout, først til Boulogne sur mer, hvor det lykkedes os at komme ind lidt før Timeout.

Hørte forlydender om at en justerbar spiler bom, står meget højt på Jon´s ønskeliste nu.

Inden vi nåede havn, havde jeg fået lavet lidt dej klar til at bage en portion hjemmebagte boller, så da vi alle var kommet vel i havn, hyggede vi os sammen med fælles morgenkaffe og nybagte boller.

Da det ikke var blevet til alt for meget søvn om natten, blev der lige hvilet lidt ud inden Peer & jeg gik en tur rundt for at se den gamle bydel.

Vi fandt en hyggelig fortovscafe hvor vi indtog en lidt forsinket frokost.

Når man nu er i Frankrig er man næsten også nød til at smage lidt af deres berømte crepes, så vi bestilte en pandekage meny, bestående af 1 kop cider og en pandekage med skinke, ost og 1 spejlæg placeret midt på pandekagen, og derefter en kop kaffe med en pandekage fyldt med is og chokoladesovs til dessert. Mums det var godt.

På tilbagevejen købte vi et par store lækre skrubber som vi fik til aftensmad.

Aftenen blev til hygge sammen med Ulla & Jon, med planlægning af næste dags sejlads og en god flaske rødvin.

I morgen går det så videre mod Den Helder, som vi regner med at nå i løbet af onsdag.

09-06-2010

 

Efter en fin tur fra Bouglone sur mer, hvor vi tog afsted i går morges kl 6,30.
Vi fulgtes med Ulla, Jon, Andrea & Kristoffer fra Timeout op til indsejlingen til Vlissingen, hvor de drejede fra for at sejle lidt på kanalerne, og vi forsatte så videre direkte
op mod Den Helder.
Rigtig sjovt har det været sådan at kunne følges med Timeout her i flere dage, aldrig før har Cherie fået trimmet sejl så meget, vi kunne jo ikke have at de smuttede alt for langt foran os, så Peer var rundt og justere næsten hele tiden. Griner.
Det har været super dejligt, sådan at hygge sammen med den dejlige familie i flere dage i træk, det har vi rigtig nydt.
I nat, ud for Hoek Van Holland, fik vi lige et lille besøg af kystvagten, som fortalte, at der manglede lys i flere lys bøjer, så vi skulle lægge vores kurs mere mod vest.
Desuden skulle vi have haft vores VHF radio på kanal 3 i stedet for kanal 16.
Så de kunne have fået kontakt til os over radioen.
De havde vist forsøgt at kalde os flere gange; men vi var jo på kanal 16 og vi havde også rigelig at se til, med at koncentrere os om, at få passeret det på turen, nok mest trafikeret sted, der kommer vist rigtig mange store skibe ud og ind der dagligt og de kommer med god fart på og så dårligt sigt tillige med.

Ellers gik natten roligt for motor og storsejl, med næsten ingen vind, og meget diset og lav sigtbarhed, så det var en af de dage hvor vi nyder godt af at have radar.

Der var et område undervejs, hvor der var mange lange rækker med blink bøjer i forskellige farver  som ikke var afmærket på kortet, jeg var ikke sikker på om det var noget i forbindelse med boreplatformene, eller om det var afmærket flydegarn med en  fiskebåde for enden; men klamt var det i hvert fald, og svært at finde igennem.

Omkring middagstid næste dag ankom vi til Den Helder det sidste stykke i silende regn.


Efter en hurtig frokost, gik vi hen og fik set det store interressante marine  museum, som ligger her i byen, og bagefter et smut inden om hos et supermarked for at få handlet lidt ind.
Så vi er klar til at sejle videre til Helgoland i morgen, hvis vi kan få det
til at passe med vejret.

11-06-2010

 

Vi sejlede fra Den Helder ved 10 tiden, og vinden var mod os, så vi måtte krydse det meste af vejen op til den tyske grænse.
Det regnede til hen på aftenen, og derefter forsvandt vinden næsten helt og det blev meget diset med dårligt sigt.
Der var en del store dønninger, samt kraftig modstrøm hele natten,  så selv om vi sejlede for motor og storsejl, kom vi kun frem med omkring 4 knob det meste af natten.
Vi fik sovet ret fint om natten, og solen brød frem mens vi sad og spiste nybagte rundstykker (altså sådan nogle færdiglavede som bare lige skulle varmes)

Hen på formiddagen kom vi til det store storskibsrute kryds Jade - Weser Racon, så der måtte vi hellere huske at få vhf radioen sat over på kanal 80, tyskerne er nok noget mere emsige, så det giver vel bøde hvis man gør noget forkert der.
Da det var passeret, var der kun ca 15 sm tilbage til Øen Helgoland, som vi vil over og se.
 
 
I løbet af formiddagen kunne vi se at baromerteret var faldet meget igen, og vejrprogrammet sagde jo også at vi skulle få  tordenvejr i løbet af dagen og meget dårligt vejr de næste dage.
Det sidste stykke vej mod øen, blæste det kraftigt op fra sydvest, det sidste stykke vej var der kuling og med meget dårligt sigt, så vi kunne først se øen efter at vi havde passeret alle indsejlings bøjerne. Ret klamt.
Igen en af de dage hvor vi er lykkelige for vores radar.
Lige som vi anløb havnebassinet, begyndte det også at regne; men vi fik hurtigt fortøjet og med cockpitteltet oppe, var vi jo fint beskyttet mod blæst og vand.

12-06-2010

 
Lørdagen på Helgoland blev brugt til en super fin gåtur øen rundt i solskin og meget kraftig vind.
Der er utroligt smukt der på den røde klippeø, og vi var der lige på den tid hvor ynglefuglenes unger, kaster sig ud over klippekanten for at foretage deres første flyvetur.
Spændende at se på alle de tusindevis af reder med havfugle, fugle som vi ellers kun sjældent, har set undervejs på vores ellers ret så lange sejlture-
Dervar var mange fotografer og filmhold oppe på toppen af klipperne i disse dage, alle håber lige netop at fange det bedste billede ag de flotte fugle.
Øen havde også et museum som vi besøgte, et lille supermarked og nogle hyggelige restauranter.
Øen bærer dog noget præg af mange turister, og ved havnen ligger der en del grænsebutikker, idet der jo kan handles toldfrit der.

14-06-2010

 
Vi sejlede fra Helgoland ved 9 tiden, efter vi havde været henne og få tanket disel, vi havde måtttet vente nogle timer for vi kunne ikke sejle ind i det havnebassin der var stadig god vind fra nordvest, og bølger på 2½-3 meter, så det blev til læns med storsejlet ud til den ene side, og genuaen spredt ud til den anden side med bom på.
Vi loggede omkring 10 knob, når vi surfede ned af en af de store bølger.
Ved 16 tiden ankom vi til Brunsbüttel sluse, og var heldige, der blev tændt et hvidt lys da vi nærmede os, det betød at vi kunne sejle direkte ind i sluse 2 som er for sejlbåde.
Lige inden det blev mørkt, nåede vi en marina i Rendsborg, hvor vi lige lagde til og fik sovet nogle timer.
Man må nemlig ikke sejle på Kielerkanalen om natten.
Mickey syntes vist det er alle tiders at sidde i cockpittet og studere alt det grønne, vi passerede og alle de dufte, gad vide om han aner hvad det er fra.
Desuden er ænder og svaner vist også meget spændende, han forsøgte ihvertfald at lokke en and med ombord; men anden var vist kun interresseret i lidt brødkrummer og ikke Mickey. 

15-06-2010

 
Vi sejlede afsted fra Rendsborg ved 5 tiden om morgenen i strålende solskind og kom hurtigt ud til slusen.
Da vi skulle ud af slusen, vil gearskiftet igen ikke som vi ville, der er vist ikke noget mere træls end at ligge der og kun drive helt ganske langsomt frem og tålmodigt blive ved med at forsøge at få båden til at sejle fremad, selvfølgelig så vindstille så sejlene heller ikke kunne trække.
Nå til sidst fik Peer den i gear igen og så blev kursen sat mod nord, dejligt sidst på eftermiddagen igen at kunne passere broen i Sønderborg og nyde turen op af Alssund, Alsfjord og lige med et rundede vi pynten ved Varnæs og kunne se hele Aabenraa fjord.
Flot modtagelse ude på fjorden, fik vi af vores søn Claus & barnebarn Peter som kom ud og tog imod os i et motor svævefly, som Claus lige havde erhvervet licens til at flyve.
Dejligt at være hjemme igen, selv om vi går en ret travl tid imøde.