1-07-2014

I dag gik det fra Bogense til Juelsminde for sejl Peter prøvede at styre lidt efter kompas, han syntes det var lidt svært Vinker.  Jeg var et smut inde og købe fisk hos fiskemanden, bagefter gik vi ud til en bøje og lagde os. Senere sejlede vi videre til Horsens hvor vi mødtes med Ann, Claus og Sanne, som kom for at hente Peter hjem igen. Vi havde en dejlig aften i selskab med dem, og Claus inviterede på lækker mad i restauranten.

 

02-07-2014

Horsens, var et smut hjemme hos Susan og vores mindste barnebarn Tristan.Senere på dagen tog vi ned i båden, så vi kunne hygge lidt med dem og spise aftensmad, da Morten fik fri fra arbejde. Sidst på eftermiddagen var vi med til reception ogindvielse af den fine nye krabbebro, som Peter & Sanne havde hygget sig med dagen inden.Cool

03-07-2014

Kraftig blæst fra sydlig retning, så vi tog et langt stræk med rock og rul, helt op til Bønnerup havn. Undervejs blevvi forkælet lidt med lakridsis, så mon ikke Peer er glad for at han lavede den fryser til mig. Vi så ikke mange både undervejs. de sidste 5 mil før Bønnerup, var med kuling lige imod så lidt anstrengende og ikke nemt at komme ind gemmen indsejlingen til havnen.

04-07-2014

Peer meget forkølet, så det blev til sovedag for ham. jeg varet smut i Brugsen for at handle lidt, og bagefter på rov hos fiskemanden. Jumfruhummer, flere pakker krabbeklør og tun steaks blev det til.

Aftensmad var ovnbagte Jomfru hummer, kogte krabbeklør, kold hvidvin og brød til. Cool

05-07-2014

Peer stadig sløj, og jeg er også blevet smittet med forkølelse nu. Skal til 70 års fødselsdags fest hos min onkel Erik på Gerrild kro, så bevæbnet med nogle hoste tabletter og lidt pannodil ,så det ud til at jeg kunne klare at tage med til festen.

Dejligt gensyn med farbror Erik og med mange af mine kusiner og fætre, som jeg ikke har set i mange år,og selvfølgelig også dejligt gensyn med de af mine søskende der kunne komme med til festen, samt de gamle naboer og fjern familie.

Da jeg kom tilbage sidst på eftermiddagen, sejlede vi ud af havne og fik sat sejlene. Det blæste 10 ms så det gik ret stærkt op til skagen, hvor vinden så løjede helt af.

Så resten af vejen til Husvik lige uden for Tønsberg gik for motor.

Ingen vind gjorde at vi fik sovet ganske pænt på skift undervejs.Cool

Kl 17 ankom vi til fin velkomst kommite Kathleen, Knut, Annette og Kathleens bror, stod på bryggen og vinkede da vi sejlede derhen. Føler os så dejligt velkomne her.

 Efter en lille ankomst drink, gik vi op til Kathleen & Knut hvor vi fik lækker pizza til aftensmad og dejlig aften hygge med vin og snakSmiler stort.

07-7-2014

Efter morgenmad kom Knut og vi gik op til ham og fik noget mere kaffe mens vi ventede på at regnen skulle holde op. Senere kørte Knut os til Tønsberg, hvor vi var inde og se Slottsfjeldsmuseet http://www.slottsfjellsmuseet.no/ et meget interressant museum,hvor vi bla så billeder og effekter fra da de fandt Oseberskibet, hvalfanger museum og så med personlig guide på, kan ikke blive bedre. Bagefter på tur først op i tårnet med flot udsigt, bagefter ned i byen og langs bryggen, hvor der er skibsbyggerværft som forsøger at genskabe de gamle vikinge skibe. Oseberg, var ude og sejle, vi så den sejle under broen, mens vi var oppe i tårnet.

Aftensmad hos Kathleen & Knut, fint vejr så vi sad ude og fik lækker grillmad, senere aftens hygge oppe i deres stue ovenpå, med lækker havudsigt over en stor del af fjorden.

08-07-2014

Efter afsked med vores gode venner, sejlede vi videre over til Halden, hvor vi nåede til ved kaffetid.

Hurtigt gik vi lige en tur op for at se Frederiksstensfæstningen,   http://www.visitoslofjord.no/en/halden/product/?TLp=655543    noget af en hamper bakke at gå op ad i 30* varme; men super flot udsig deroppe fra.Vild

Vi fik også lige købt nogle fine frosne rejer til at have med i fryseren, samt en brunost.Cool

09-07-2014

Nu vil vi ud i skærgården og ligge lidt ved en klippe, så vi sejlede til lidt syd for Strømstad for at lægge os ved klippen ved halvøen Hällekind. en udmærket plads hvor man kan sejle ind og ligge sidelæns til klippen.

Dejligt sted, men næsten en motorvej for hurtige speedbåde ind i mellem, vi lå heldigvis så langt indeat vi var pænt beskyttet mod de værste dønninger.Cool

10-7-2014

Fra Hällekind gik det ud til Kosterøerne, hvor vi lagte os for svaj bag en meget lang klippeø ( Saltholmen) som læede godt for østenvinden.

Rigtig god sandbund så delta ankeret bed med det samme og gravede sig fint ned. Fin ankerbugt at ligge i, dog vist Nordmændene´s motorvej ind til Kosterøerne, så indimellem noget uroligt, når nogen af dem ikke kunne finde ud af at læse skiltet med max 5 knob.Trist

Fin aftentur med lillebåden til Skarvesætet, hvor vi blev modtaget af en gedeflok, som fulgte med os helt op på toppen af bakken.Blinker

11-07-2014

Fra Kosterøerne, sejlede vi ned til Otterøen, lidt syd for Grebbestad, hvor vi lagde os for anker, der var fin sandbund, og som vanlig gravede vores delta anker sig helt ned. vejret er fint ogvarmt, så nu er jeg også begyndt at tage mig en dukkert.

Der ligger rigtig mange foranker og medstævnen ind til fjeldet her. Vi mangler at få lavet vores bovspryd færdig, så har vi også den mulighed.Smiler stort

Vi var en tur i land på Otterøen, øen har mange sjælne planter og der var en rigtig skøn udsigt ud over skærgården og ud til Væderøerne.

12-7-2014

I dag sejlede vi ud til Væderøerne som ligger lidt uden for Fjällbacka, en øgruppe som vi har sejlet forbi mange gange, men nu vil ud og se  hvad der gemmer sig derude.

På vej derud havde vi en temmelig frisk vind fra østligretning, kom ind gennem indsejlingen mellem de trange klipper på ruten ind.

Da vi fik grejet indsejlingen med 2 hvid trekanter over et, og et nøje tjeck på kortplotteren, gik vi forsigtig ind i havnen uden at blive grundejer. CoolDog fik vi at vide at hele havnen skal ryddes for alle både kl 10 hver formiddag for der er så trangt at ingen der ligger inderst kan komme ud. Klokken var selvfølgeligkun 9,30 da vi kom, så Peer måtte bakke båden ud igen gennem den skumle passage. Vi gik over til en klippe overfor, smed anker, bakkede det godt fast og roede bagefter 2 liner ind til klippen, som blev fæstnet med pøkker, så lå vi bare så sikkert og godt som man kunne ønske sig.Coolvi sejlede en tur over til havnen med lillebåden, fortøjede og gik en tur op til fyret og den gamle lods station,  vi var en tur oppe i fyret for at nyde den flotte udsigt. Senere nød vi dagens fisk i haven på hotellet, inden vi sejlede tilbage til fastlandet igen. Vejrmeldingen så ikke for godt ud til næste dag, så vi ville gå ind til en ankerbugt ved Gåsøen.

På vej ud af indsejlingen mødte vi Søren & Hanni, som vi kendte lidt fra Ftlf ´s pinsetræf i Øer.

Oppe ved kroen bliver der holdt nøje øje med hvert år ´s grundstødninger.;-)

Den smalle indsejling ind til havnen, der er ikke meget plads at gi væk af. ;-)

13-07-2014

Fra den dejligste ankerplads med superflot solnedgang, sejlede vi ind til Hunnebo strand.Vi trængte til at få provianteret lidt  havde aftalt med Hanni & Søren at vi ville prøve at træffes der. Havnen var propfuld, men vi havde held at få en plads, her er der morrings bøjer, så dejligt, at man har det rette værktøj til at fange bojen med, så går det jo som smurt, oven i købet stod der 2 hjælpsomme svensker og tog imod for fortøjningerne. luksus.CoolCoop ligger oppe i nærheden af kirken, så der måtte vi en lille tur op senere på eftermiddagen.

Lidt senere kom Hanni & Søren med Roxanne, som vi lige hjalp med at få fortøjet, bagefter hyggelig snak over en øl, men lige pludselig begyndte det at styrte ned,så vi måtte lige over og have teltet op i en fart.

Aftenen blev til en rigtig hyggelig aften hvor vi spiste aftensmad sammen med Hanni & Søren, som vi havde budt over på aftensmad, hvor timerne dog pludselig bare var forsvundet på ingen tid, rigtig dejligt selskab med masser af sejler snak, som vi nød rigtig meget.

14-07-2014

Vi havde sammen med Hanni & Søren fundet en fin lille ankerbugt, hvor vi ville træffes igen, senere på dagen.

Så turen gik videre ned gennem den smukke skærgård, ind gennem Sotekanalen. Aldrig har vi set så mange både sejle igennem der før, på samme tid.

I Kungshamn var der en der kunne pifte imponerende højt og vinkede samtidig, så selv jeg kunne høre og se det, mens vi tøffede afsted sydpå, det måtte vist være os, de ville have fat i. Smiler stort. Vi fik vendt Cherie og sejlede lige hen og fik hilst lidt på vores serdeles gode venner Ulla & John som lå der med Timeout. De sejlede også rundt i den Svenske skærgård, de lå der i marinaen, ved siden af Jon´s bror og hans familie. Senere gik det videre, ad E 6 som vi har krydset utallige gange undervejs nedover  siden Hvalerne Vinker, mod dagens mål en lille bugt mellem øerne Klåveskær og Brandskær i skærgården ud for Lysekilde.

Vi fik lagt anker ud; men der vrimlede med motorbåde som lå i kø for at komme ind til klipperne, så vi fik ikke lagt ankeret langt nok ud; men vi kunne gå langt ind med hækken og få 2 gode fortøjninger ind til land, og med den vindretning skulle det fint kunne gå, kort tid efter kom Hanni & Søren, som også lagde anker ud og bakkede Roxanne hen til os så vi kunne ligge bådene fortøjet sammen. Virkelig en perle af en skærgårds bugt. Hvor vi kunne ligge i læ selv i en kulingfra vestlig retning som der varmeldt.  Hen på eftermiddagen fik vi en kraftig tordenbyge og vinden sprang 180*,  som desværre fik vores 2 tunge både til at sveje lidt vel rigeligt, så flere motorbåds ejere blev bekymret for deres småbåde som de havde møvet ind til klipperne inden for os, efter vi havde lagt til. Det endte med at Søren & Hanni sejlede deres båd ud for at skifte til deres fortres hæk anker med længere line, da deres bruce anker var ved at slippe, mens Peer holdt vores på plads med motoren. Da de var færdig lagt til igen, kunne Søren så holde vores på plads med hans motorkraft, så Peer kunne sejle ud med lillebåden og flytte vores anker ca  20 meter længere ud, da det først fik bid igen, efter jeg kørte lidt af kæden ind igen,  holdt det super. Aftenen blev tilbragt hos Hanni & Søren,med lækker mad og hyggelig selskab. Sjovt at se hvorledes deres velopdragne hund og Mickey holdt øje med hinanden uden at gø eller hvæse, begge meget  frnuftige. Puh ha igen en aften hvor klokken meget hurtigt blev 02,30 og det blev tid for at krybe til køjs, selv om det var super hyggeligt har man desværre brug for lidt søvnen gang i mellem.Vinker

15-07-2014

Afsked med Hanni & Søren, nu må vi videre sydpå, så efter lidt indsamling af diverse lange liner som gik på kryds og tværs, kunne vi tage ankeret op og sætte genuaen, og forsætte videre sydpå. En meget anstrengende tur ind mellem mange skær, trange passager og til sidst kuling lige imod os. Ville gå ind i Skärshamn, men den var overfyldt, så videre i det trangeste af trange ruter, puh ha, kunne mærke adrenalinen flere gange. til sidst ankom vi til en hyggelig ø Åstol hvor vi fik en plads i 3 række uden på et par andre større sejlbåde.Cool For øvrigt en billig havn som alternativ til Marstrand som ligger lige i nærheden, uden el, koster alle både 200 skr, ved dog ikke hvad el koster, da vi sjælden vælger el med.

Der var en lokal fiske pusher tæt på hvor vi lå, så der blev lige købt godt med lækker fisk, jumfruhummer og godt med krabbeklør, så vi kunne få en lækker fiske suppe med skaldyr. En vestlig kuling hele natten, vi sov godt og trygt der Vinker

16-07-2014

Åstol til Gøteborg, stor bølger på det åbne stykke til Marstrand hvor vi igen kunne putte os ind mellen skæreneCool. Vi ville ind og se Gøteborg marinemuseum, så denne gang havde vi booket en plads i Lilla Bromme, systemet virker og der var ledig på den plads vi havde reserveret. Efter at have tilbragt flere timer ombord på diverse skibe, gik vi en tur hen i det store indkøbs center lige ved siden af marinaen.

 Nød en iskold lækker frappé med lakrids og hindbær, på en cafe, og gik derefter tilbage til båden, idet jeg bare ikke kan holde ud at være omgivet af så mange mennesker, som der var det, følte mig mig som en sild i en tynde og når det så varså varm som detvar. Puhha.   

17-07-2014

 

Vi skal hjem nu, så kursen blev sat ned mod Anholt, da vi krydsede T ruten, var det en stor hjælp at have AIS´en, så vi havde helt styr på de store skibe der kom sejlende der. Vi blev kaldt over VHF radioen, af styrmanden på et stort hurtig gående containerskib, Dont cross my bou, lød opkaldet, så selv om der var plads nok, ændrede vi kursen lidt, så han kunne komme forbi med større afstand til os.Smiler stort

Vi nåede en propfyldt havn på Anholt ved aftenstide, så vi lagde os uden for havnen for anker, sammen med minst 10 andre både. Senere fik vi også selskab af Lilla Dan, som lagde sig ved siden af os.

 

 

18-07-2014

I dag gik det videre mod syd vest, gennem et hjørne af vindmølleparken, ned inden om Helm og helt ned til Samsø, hvor vi sejlede ind i Mårup vig og smed anker, kunne se at Mårup ogTunø havne også var godt fyldt  op.

Endelig så vi en sæl; men den var desværre død og kom drivende lige forbi båden, lidt klamt syntes jeg.

Vi sejlede lige en aften tur ind til land, for at se om vi kunne finde resterne af den gamle kanal, som blev brugt i Vikingetiden til at sejle vikinge skibene ind i skjul ved Langør.

 

19-07-2014

Fin fin ankerbugt, med sandbund ikke sidste gang vi kommer der.Cool undervejs lige før tragten mødte vi Marianne & Svend, der kom susende i deres flotte Nauticat,de har lige fået ferie. Vinker Videre sydpå til Årø, hvor vi ankrede mens vi spiste aftensmad, også et fint ankersted med god sandbund der. Sidste stykke af dagens tur gik til Varnes vig, hvor vi lagde anker for natten. Nu næsten hjemme.

 

20-07-2014

De sidste 5 sm og så er vi hjemme påpladsen igen. Endnu en dejlig sejlferie med mange nye oplevelser. Nu mangler vi kun 60 sm, så runder Cherie 19.000 sm på de nu 7 år vi har haft hende. Mon ikke vi når det næste gang Peer Smiler
 stortkommer hjem.