20-12-2009

 
Nu kun 4 dage til jul.
Peer er kommet tilbage fra jobbet, vi lejede en bil et par dage, så vi kunne komme langs og handle lidt ind til jul, så julegaverne fra os selv til hinanden er også indkøbt nu.

Ann & Claus havde jo julegaverne med herned fra vore børn, så nu er der alligevel en del pakker som kan komme under vores mini juletræ..
Vi var også lige inden om en madrasfabrik og fik investeret i nogle nye ordentlige koldskums madrasser til os selv og ligge på.
De gamle skummadrasser var helt udtjente, så dem rullede vi sammen, tog dem med, og fik ved hjælp af en der kunne tale lidt engelsk forklaret, at vi skulle bruge nogle nye madrasser.
Vi kunne så vente imedens de skar dem til.
Det tog vel en lille times tid, så fik vi udleveret 2 fine nye madrasser, fint udskåret & tilpasset og næsten dobbelt så tykke som de gamle.
De passer perfekt i betrækket, så der kan man se hvor fladtrykte de gamle var blevet.
Det er vildt luksus at flade ud på de nye madrasser, dem ligger man rigtig fint på.
Vi var også lige et smut i Alcampo, nok Canarieøernes svar på Bilka.
Vi fik lige købt en dvd afspiller og en microovn med grill, når vi nu lige var der og de havde sådan nogle gode tilbud.
Vi fandt også lige en fin lyskæde, så nu er Cherie rigtig pyntet op til jul.
Selv om jeg faktisk har fået hængt julepynt op i båden fra den 1 søndag i advent i år.

Vi ville egentlig have været oppe og have spist and på Orient Express, fordi de laver nogle rigtig gode velsmagende anderetter der;
Men nu er Bambus bar på havneområdet åbnet igen, Søren, (kokken, har overtaget restauranten, og vil føre den videre med dansk mad), så der kan vi få god gammeldags dansk lavet juleand med det hele, og risalamandel.
Så vi har reserveret bord der til juleaften kl 19, samt 1 juledag holder de dansk julefrokost kl 13, så det tager vi lige med også.
Så slipper jeg også for at stå der i kødgryderne,   når vi nu ikke er hjemme i dk juleaften.
Vi bliver nok hernede i Puerto Rico indtil 1 februar, for vi vil lige have ændret noget på sprayhoden, og Violetta, sejlmageren hernede holder lidt ferie her først i januar.

Vi har også været i Las Palmas og har bestilt ruller til storsejlet, for efter turen herned, kan vi se, at det ikke duer med med de glidere der er på nu, for når vejret er dårligt,så klemmer de og vi har problemer med at få sejlet ned, jeg syntes ikke det er særlig sjovt, at stå oppe på 3. trin på masten og hoppe som en sprællemand for at få hevet sejlet ned.

01-12-2009

 
Godt træt af dårlige internetforbindelser.
Kan se at alt det jeg skrev her på hjemmesiden den 8-11, er forsvundet ud i cyper space, surt.
Men vi har nu fået installeret en Watermaker, så vi kan lave vores eget drikkevand.
Super dejligt, for vandet hernede er ikke særlig vellugtende.
Paco som nu har fået navneforandring til Mickey, hjalp lidt med at trække el kablerne , alt blev ihvertfald tjecket godt igennem, om han lige var til stor hjælp for Peer, kan vist diskuteres.
Mickey har også været et smut hos dyrlægen for at blive kastreret.
Det gik fint og han er kommet godt over det.
Dyrlægen var meget imponeret af ham, for han sad så pænt på bordet, da han skulle revacineres, uden at sætte kløerne i hende eller bide, selv om hun havde kastreret ham 2 dage før, så han fik en ordentlig nussetur af hende bagefter.
Vi har også været et smut over til Tenerife, det lykkedes os at få besøg af en stor flok delfiner på vej derover.
Mickey blev søsyg på hjemturen, men var så sød at han ofrede i sin kattebakke ude på toilettet.

Fra den 11 til den 20 November havde vi et dejligt besøg af Ann, Claus, Peter & Sanne.
Vi har rigtig hygget os med at sejle om til Amfi og ligge for anker, så alle kunne komme til at bade, der er nemlig en super fin badestrand ved Amfi.
Peter er ved at blive en rigtig vandhund, så han fik svømmet rigtig meget.
Vi var også et smut i Morgan for at prøve en tur med dykkerbåden, det var lige noget for Peter & Sanne at se de mange flotte fisk og gamle skibsvrag som vi så på turen.
Peer`s fødselsdag blev holdt på en restaurant der hedder Katrine, hvor vi fik en lækker tilberedt laks.
Bagefter gik vi rundt og lavede en del sjov i centeret, Peer fik pruttet prisen ned til det halve for to søde dansende tøjdyr.
Sanne fik en prikket ko & Peter fik et grå æsel, jeg syntes stadig at jeg kan høre den melodi, de kunne danse til i mine ører.
En Kitty ballon samt en Svampebob blev det også til.
En tur ud til ørkenen ved Maspalomas blev det også til, vi var også henne og se på kamelerne.
Om søndagen sejlede vi meget tidligt ud for at se om vi kunne være så heldige at se delfinerne, efter 1½ times sejlads mødte vi en lille flok, så det lykkedes for os.
Bagefter gik vi ind til Morgan for at ankre lidt, så Claus Peter og farfar kunne sejle ind på grottebesøg i lille båden.
Da så sørøverskibet også lagde sig for anker der i bugten, var Peter sikker på at det som glimtede inde i grotten, måtte være rigtig sørøver guld.
Da det blæste op, sejlede vi tilbage til Puerto Rico og badede ved stranden der.
Det har været nogle skønne dage sammen med familien, desværre går de altid for hurtigt.

Mickey var lidt vild den ene aften, så da han forsøgte at hoppe over på broen, gled han på bag klappen og skvattede i vandet.
Inden Peer nåede at komme helt hen til bagklappen, var Mickey, (dyngvåd) allerede selv kommet op igen, han var klatret op ad fænderlisten ude i bag.
Han blev tørret godt, og har haft lidt respekt for vandet siden.
Den 22 november drog ARC afsted med 220 både mod Caribien, der er en del af dem som vi har mødt undervejs herned, som deltager der.
Desuden er der også rigtig mange der sejler selv over, gad godt vide hvor mange der egenlig krydser Atlanten denne vinter.
Prøver at følge alle på deres blokke så godt vi kan.
Tænker ofte på især Gwendolyn G, med Kim, Lene, Celeste og Oliver som er på tur jorden rundt, og nu befinder de sig midt på Atlanten.
Dem lærte jeg jo godt at kende, mens de lå her i Puerto Rico.

Vi er nu nået 1 december.
I den tid vi har ligget her i Puerto Rico, har vi kun haft regn 2 gange, ½ times finregn en dag i oktober samt 2 timers regn en dag i november.
Dag temperaturen ligger stadig på omkring 26-27 grader, nattemperaturen er faldet til omkring 18-20 grader og hav temperaturen er stadig på 21,8 grader

10-11-2009

 
Den 10 november var vi sammen med vore naboer Ellen & Magne fra Trondheim, et smut i den Norske sømandskirke i Aguineguin. 
Vi ville ind og se, da vores Norske genboer her på broen, Lovise & Audun blev gift.
Det var et rigtig smukt og rørende bryllup, hvor Lovises veninde sang og spillede for det kommende brudepar.

Peer havde lovet Audun, at sejle deres båd tilbage til Puerto Rico, og sørge for at den blev ordentlig fortøjet ved broen igen.

Om aftenen hyggede vi os sammen med Ellen & Magne  hvor vi serverede en gang spansk tapas her på Cherie.
.

07-10-2009

 
Pacco
Fredag den 2 oktober sidst på eftermiddagen, ankom vores nye gast Pacco, hertil Cherie.
Han er en 6 mdr. gammel rødstribet Canarisk hittekat, som Peer har skaffet til mig gennem TARO.
Han er en meget speciel herre, som tager det helt cool sålænge han er hernede i kahytten.
Når han er med oppe i cockpittet, skal der ikke ske ret meget, så er han på vild flugt ned igen.

Men han bliver lidt modigere for hver dag.

Han har så heller aldrig været ude i den store verden før, så det er helt forståelig.
Han opfører sig allerede, som om han han har tilbragt hele sit liv her ombord.
Når jeg sidder ved computeren, ligger han lige bag skærmen, og har det fulde tjeck på hvad jeg laver.
Han er en meget nysgerrig kat, så alt hernede har fået et ordentlig kattetjeck.
Det eneste tidspunkt han er ret så højlydt, er når jeg er ved at lave mad, så skal han nok gøre mig opmærksom på at han er tilstede og vil prøvesmage.

30-09-2009

 
Torsdag den 24 september, med solskin og blå himmel, sejlede vi så det sidste stykke vej mod vores mål nemlig Puerto Rico, en strækning på 50 sm, som vi for en gang skyld kunne sejle i shorts og t shirts.
Vi lagde til uden for receptionen, og efter at have fået båden og os behørigt meldt fik vi anvist en fin plads ved den yderste flydebro, hvor vi ligger roligt og godt beskyttet mod dønningerne.

Mandag formiddag var vi et smut i Aguineguin, for at høre om vi kunne få båden på land der, og lidt hjælp af en mand, så Peer kunne få skiftet ror lejerne.
Det kunne vi godt, allerede næste morgen; men vi skulle lige komme ind på havnekontoret med pas, bådpapirer, osv inden klokken 13,30, for de skulle så lige nå at faxe kopierne af vores bådpapirer til politiet i Las Palmas for at få en godkendelse til at tage båden op, og klokken var allerede 12, så vi måtte tage en taxa tilbage og så skynde os at få Cherie sejlet om til Aguineguin, så jeg lige kunne smutte op og få papirnusseriet bragt i orden.
Vi kunne ikke få tilladelse til at lægge os hen ved kajen før efter kl 18.
Så da alt papirnusseriet og betaling og rundt til de forskellige for at vise kviteringen, kunne vi så få endelig aftale med hvilket tidspunkt alle var klar til at tage Cherie op, meget omstændeligt efter danske forhold.
Resten af eftermiddagen gik med en sejltur i det skønne vejr.
 Vi forsøgte os også med at fiske lidt; men som sædvanlig bed ingen på, så efter kl 18, måtte jeg lige et smut hen i supermarkedet for at købe et par friske fisk, som blev nydt ovnbagt med rødbede tzazki til.

Næste morgen kom Cherie så op på land og efter et par timer var rorlejerne skiftet, propellen renset for belægning og zinkklodsen fik udskiftet boltene, for den ene var mistet under turen herned.
Ved middagstid kunne vi så sejle tilbage til Puerto Rico igen.

16-09-2009

 

Fra Tenerife gik det så videre mod Gran Canaria.
Solen skinnede og bortset fra lige at det blæste en del og vi havde dønningerne ind fra siden, så gik det frisk derud af med 2 reb i storsejlet og heldigvis havde vi lige aftenen inden, fået hevet genuaen ned og sat fokken igen.
Susan & Morten klarede det fint, selv om båden jo opfører sig helt anderledes når vi sejler bidevind, end de dage vi sejlede læns.
Sidst på eftermiddagen ankom vi så til Las Palmas, målet for vores rejse var nu nået.

Vi blev meldt til og fik anvist en havneplads, endda til helt rimelig pris, modsat Teneriffe, hvor vi foruden 2 dages havnepenge også lige skulle betale 38 eur i båd afgift.
Da vi var kommet på plads, var det tid at få åbnet den sidste pakke i kurven fra Hanne & Peter, som hurtigt blev åbnet, super der var sørme lige en flaske flaske champagne.
Så man kan vist godt sige at vi afsluttede turen herned med maner.
Vi nåede lige at få en dags tid her i Las Palmas også, sammen med Susan & Morten, inden de skulle rejse hjem til Danmark igen.
Det har været rigtig dejligt sådan at have haft besøg derhjemmefra.
Peer skulle så afsted til Norge på job om mandagen, så nu har jeg jo så 2 uger for mig selv, her nede i varmen.

Der pt op til 36 grader om dagen og 25 grader om natten, så det er pænt varmt hernede lige for tiden.

Dagene hernede går med en daglig svømmetur og lidt solbadning, lidt rengøring af båden, tøjvask, indkøb, og jeg får også læst en hel del i mine bøger.
Byen bliver også udforsket en hel del pr cykel.

Internettet her, er meget ustabilt ind i mellem, det er lidt træls.
På den anden side af byen ligger en rigtig lækker badestrand Playa de las Canteras, den cykler jeg om til de dage der er solskin.
 Ellers tager jeg bare hen til en lille badestrand der ligger lige ved siden af marinaen, vandtemperaturen er omkring 27-28 grader i disse dage, så der skal ingen overtalelse til, for at springe i lige for tiden.

01-09-2009

 

Vi har tilbragt  nogle rigtig dejlige dage på Madeira, hvor vi var rundt på det meste af øen og fik set og hørt en stor del om øens historie.

Peer lejede en bil så vi kunne komme lidt rundt, så vi tog på en udflugt langs nord kysten, ad små listige serpentiner veje først til Santana, hvor vi var inde i et oplevelses center, hvor vi hørte en del om øens opståen, klimaet og hvorledes folk levede her før i tiden.

Bagefter gik det videre til Sao Vicente, hvor vi var inde og se en stor grotte, bagefter nød vi hver en grillstegt guldmakrel med kogte grønsager og kartofler dertil.( for første gang i mit liv har jeg fået kogt squash J )

Ved aftens tide hentede vi Susan & Morten i lufthavnen, vi sad så i cockpittet og snakkede og nød en gang tappas, i den lune aften.

Næste dag var planlagt til at udforske Funchal.

Må nok sige at vi fik prøvet en del grænser af ved bla. at tage en tur med svævebane fra Funchal og hele vejen gik op over byen til et højt bjerg, hvor der var en meget stor flot park, der gik vi rundt i flere timer, hvor vi så masser af flotte blomster og træer + en udstilling med flotte sten ( smykkesten) samt en udstilling med afrikansk billedskærer kunst.

Middagen blev indtaget på en hyggelig restaurant i Funchal, hvor vi bla smagte deres specialitet, en lang sort fisk som de fanger hernede på 1000 meters dybde, (gad vide hvordan de fisker dem?), fisken var virkelig en delikatesse, og så serveret med indbagte bananer og grøntsager dertil, rigtig mums.

 

Byens fiskemarked og ovenpå det kæmpestore frugt & blomster marked er virkelig et besøg værd, vi fik smagt og købt en masse spændende frugter, som vi aldrig havde set før.

Senere tog vi på en 1½ times bytur rundt med en dobbeltdækker bus, derefter tog vi en lokal bus op til Monte, for så at prøve at blive transporteret ned fra bjerget, igennem smalle gader i en slæde med træmeder og styret af 2 hjælpere.

Det var på den måde at de transporterede folk og varer ned fra bjergene før i tiden. Det var meget grænseoverskridende at prøve en sådan tur.

Vi havde set at nede på havnen lå The Beatles gamle luksus yacht, lavet om som restaurant, så der ville vi indtage vores aftensmad.

Med forventning om Beatles musik og luksus middag da vi havde set menu kortet, gik vi ombord; men sikke dog en skuffelse, maden var elendig, servitricerne stod og småskændtes, og da så den ene kom gående lige forbi vores bord med en konservesdåse, som hun skulle ned og have åbnet i kabyssen, var vi helt sikre, det var vist også dåsemad, der var brugt i vores forskellige salater.

Surt især når man har forventet friske råvarer, min oktopussy salat var i hvert fald meget sej og gummi agtig, og musik var der heller ikke noget af.

Det var virkelig en skuffelse at spise der, de spurgte heller ikke om vi havde syntes om maden, det var de vist godt selv klar over.

For det er et sted hvor kunderne kun kommer 1 gang, med den standart de holder.

Næste dag kørte vi op til Nonnernes dal på sydkysten, hvor vi kom meget højt op og med en fantastisk flot udsigt over bjergtinder og dybe dale.

Vi nød en lækker fiske middag på et lokalt spisested nede i dalen, virkelig lækker mad, og så til næsten ingen penge.

Turen gik videre ad serpentineveje over de højeste bjergrygge på sydsiden af øen og op mod den nordvestligste by Porto Monitz, hvor vi ville prøve at bade i et udendørs havbasin, med lava klipper ind i mellem i bassinerne, lækker vandtemperatur og vandet blev skiftet ud tit, idet hver gang der kom en dønning ind til kysten, kom det lige et kraftigt skyl ind i bassinet, selv fisk kom med ind, ind i mellem.

En fin og beskyttet måde at bade i Atlanterhavet på.

Godt trætte, spiste vi aftensmad på restauranten i lystbådehavnen, der fik vi et kæmpe tapas bord til forret, lækker tilberedt fiske og Peer, Morten & Susan kunne også lige knibe en dessert ned.

 

Så gik turen til Calheta, for at komme lidt ned på sydkysten, så vi kunne komme ud og bade ved en rigtig sandstrand, De har hentet sandet i Sahara og fået det sejlet det hertil.

Fin lækker strand, så vi nød at få badet lidt.

Efter at have tjekket værdudsigten en del dage, besluttede vi, at nu skulle vi se at komme ned mod Canarie øerne.

Vi blev enige om at vi vist lige kunne nå at sejle inden om Tenerife også, så Susan & Morten fik set lidt mere, når de nu er her.

01-08-2009

 

Vi er jo nu nået helt ned til La Coruna i Nord Spanien, Peer har nået sit fly til Norge i mandags, så han er på job igen.
Jeg er ved at være færdig med oprydningen efter 3 ugers intenst sejlads, mangler kun at få vasket alt vores snavsetøj, så er jeg vist igennem det.


Har lært et svensk par Margit & Lennart, at kende omme fra den anden lystbådehavn, havde dem til frokost i dag, og er inviteret på aftensmad hos dem i  morgen aften, bagefter skal vi hen på torvet hvor der skulle være noget optræden, det er dejligt at kunne følges med nogle om aftenen, for der er jeg jo ikke så vild med at gå ud selv.
I eftermiddags cyklede jeg ud og så Torre de Hércules det er et af verdens ældste fyrtårn, det blev faktisk grunlagt helt tilbage i romer tiden.

Den var jeg så et smut oppe i, for at nyde den flotte udsigt der er deroppe fra.
Tårnet der er 55 m højt er det næsthøjeste fyrtårn i Spanien, det blev grunlagt af romerne for omkring 1900 år siden, det har fungeret som fyrtårn siden det 2. århundrede, den var oprindelig 34 meter høj; men blev forlænget med 21 meter under restaureringen i 1788.
Romerne anlage fyret efter de havde erobret nordvestkysten her, fordi de troede at verden stoppede her.
Kysten herfra og ned til Cabo Finistera, kaldtes dengang for costa da morte, ( dødens kyst) pga de mange skibsvrag.
Imponerende at romerne var så arkitekt- bygge -kyndige allerede dengang, for så mange år siden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

31-07-2009

 

Ja så er jeg ved at komme op til overfladen igen.
Det ser ud til at La Coruna er en spændende by at gå rundt i, der er også en del seværdigheder.
Jeg har planlagt at tage toget ned til Santiago De Compostella for at se katedralen en dag i næste uge.
Ombord er der jo lige lidt, jeg vil have rengjort og udtørret og der er en del vasketøj som jeg også helst vil have ordnet først

Jeg tror, at det meste af vandet, der kom ind, muligvis alligevel er kommer ind af durade ventilerne, når bølgerne skyller kraftigt ind over båden i store mængder. (så må vist hellere prøve at få dem dækket til næste gang)


Der må også stadig være et lille hul et eller andet sted omkring masten, muligvis også der hvor skinnen til vende fokken er fastgjort til dækket, så vi må i gang med en vandslange igen for at finde de sidste huller og få den tætnet, vi må også have inder beklædningen af igen, så vi bedre kan finde stederne. ( jeg har skruet inder/ loft beklædningen af nu, de der er under der hvor duradernesidder, der var nogle plamager, der var blevet gule og grønne af mug , så dem fik jeg spulet godt, samt skrubbet med en klorin opløsning, de får nu lov til at tørre til Peer kommer tilbage fra job
Vi ligger i en helt ny og rigtig fin luksus havn, og pga. at de ikke er helt færdige med alt det udenoms, giver de i år store rabatter, så vi ligger her for 15 eur pr døgn, med vand, strøm og wifi, det er ½ pris.


Peer har bestilt sig et dykker udstyr nu, (det  kommer herned til marinaen om en lille uge fra Tyskland), så vi fremover, slipper for at havne i en sådan situation igen, hvis vi igen er uheldige at få et tov i skruen, for så kan han selv dykke ned og fjerne det.


Vi er vist ikke de eneste der har fanget tov eller garn hernede, der kommer jævnligt en båd ind med noget i propellen..


Vi har nu vist fået testet os selv lidt mere, efter den omgang, med 2 gange kuling i et af de værste områder vi kunne finde undervejs.
Da vi røg ind i den første kuling,( 12-14 m/s fra sw)  fik vi hurtigt taget et reb i storsejlet og fokken blev rullet næsten helt ind, vi røg afsted med 7 knob hele det lille døgn den varede, desværre ikke lige i retning mod La Coruna; men dog kunne vi holde ca.180 grader det meste af tiden så der var kurs mod et sted mellem Bilbau og Santander.
Natten blev tilbragt ret så vådt og ukomfortabelt i cockpittet med sikkerhedslinerne forsvarligt fastgjort til vores redningsveste og beslagene i dørken, et æggeur blev sat til at vække hver ½ time så vi lige kunne tjecke på radaren at der stadig var fri bane.

Nr. 2 kuling (16 m/s fra wsw) startede få timer før, vi skulle op over kontinental sokkelen igen, altså på det mest uheldige tidspunkt, der kunne autopiloten ikke klare det længere, så Peer måtte selv stå ved roret de næste mange timer og pga. bølgernes størrelse måtte vi bare gå med dem længere og længere ind i bugten igen, indtil vi kom så langt ind at bølgerne begyndte at ro sig ned igen, da det var blevet lidt mere roligt igen og autopiloten kunne tage over igen, fik Peer sig en lille lur.
Måtte jeg måtte dog lige vække ham kort efter igen, for at vise en kæmpe stor gul/grå/brun ting, der drev forbi os ca. 20 meter fra båden, det havde vel en størrelse som et lad på en mini transporter, var virkelig lykkelig over at vi ikke havde ramt den også.


Nå vi kom næsten ind til en ankerbugt ved Lastres i nærheden af Gijon inden vinden flovede helt, ja vi manglede faktisk kun 3,5 sm, selvfølgelig lå vi lige på ruten, der hvor de store skibe sejler.


Peer hoppede ud i lillebåden og skubbede så Cherie ind til bugten, det tog 4 timer, inde i bugten, fik vi hurtigt smidt ankeret og gik til køjs, selv jeg kunne falde i søvn øjeblikkeligt, og det selv om der var den undeste swell der i bugten.
Næste morgen fik vi hjælp af en fra et flinkt dykkerhold, og har nu 50 meter fin grøn flydeline, ganske intakt

Regnede lidt på det og fandt ud af, at hvis vi valgte at sejle endnu en nat igennem, så ville vi stadig kunne nå til La Coruna i tide.

For engang skyld var både solen og vinden med os, så det gik først for motor og hen på eftermiddagen fik vi medvind, så vi for første gang kunne sætte begge forsejl.

Sikke da en fornøjelses tur vi fik fra Lastres og indtil vi sidst på aftenen tog sejlene ind igen da vinden forsvandt.

Resten af vejen til La Coruna gik for motor, faktisk var det en helt betryggende lyd at høre den i gang igen.

Vækkede Peer ved 5,30 tiden med nybagt franskbrød, blødkogte æg og en lille gl. Dansk som blev nydt i cockpittet, med stearinlyset tændt, ren morgenhygge, mens vi kunne se på en ny solskinsdag var ved at begynde.

Vi ankom planmæssigt til La Coruna søndag klokken 11,30.

 

Eftermiddagen blev brugt til en lille sightseeing i byen, hvor der i den forløbne uge har været Gælisk festuge, så overalt var der boder med alt fra store røgede skinker, pølser, frugt, oste osv.

Mange af dem fra boderne var klædt i middelalder klæder, der var sådan en rigtig hyggelig atmosfære der.

Vi nød gang Tappas med en kold øl på en af de mange fortovsrestauranter , inden vi gik tilbage til båden, hvor vi delte en flaske champagne for at fejre at vi nu havde nået vores første mål.

 


I nabo havnen ligger et Svensk par med en Nordship 28, de var også på vej over Biscayen, og røg også ind i en kuling, dog ikke samme tid som os.
De fik knækket deres agterstag og masten røg overbord i en kuling, de har nu ligget her og ventet på en ny mast de sidste 14 dage, og skal ligge her mindst 14 dage endnu før deres nye mast kommer fra Frankrig, så dem vil jeg tage om og besøge.
Vores norske venner Reidun & Truls (som ankom til La Coruna ½ time efter os), var omme og besøge nogle af deres norske venner som lå ved siden af svenskerne, de havde hørt fra svenskerne, at de havde læst på
Navtex´en at en stor gul lysboje havde revet sig løs og drev rundt inde i Biscayen i netop det område vi befandt os i, det var den gule bøje, som jeg havde set den gule side og underdelen af.

Er glad for at vi ikke lige havde kikket på navtex´en inden, får så havde vi nok blevet ret så nervøse, for at befinde os lige der hvor vi var.


Er blevet positivt overrasket over hvor fint det egentlig fungerer med at sejle igennem om natten for mit vedkommende, hvis vejret bare er lidt rimeligt, får jeg både passet at holde udkik, med radar og autopilot sat til, bagt brød og læst en del i mine bøger mens Peer får sovet så meget som han kan, når jeg så mærket at nu klapper mine øjne, vækker jeg Peer, og får så lige 1-2 timer, og er så frisk igen. Peer var mere træt end jeg er om natten muligvis har de hårde 3 uger på Nordsøen inden, har tæret lidt hårdt på ham.
Vi har nu, på de første 3 uger sejlet ialt 1530 nm, hvilket vil sige ca 300-400 nm mere, end hvis vi havde været lidt heldigere med vejret.

 

10-07-2009

 
Ja så er der jo ved at være gået en uge igen, tiden flyver jo afsted.
Vi kom fint afsted og nåede Hotenau inden det blev mørkt.
Endnu en gang tak til jer alle for de dejlige gaver vi har fået.
Næste dag meget tidligt gik det ind i slusen og hurtigt igennem Kielerkanalen, til Brunsbüttel og videre over til Cuxhaven, hvor vi prøvede at få sovet lidt på forskud.

Ved 22 tiden gik vi ud med kurs mod Den Helder.
Vinden begyndte at friske mere og mere op i løbet af formiddagen og da den var lige imod os besluttede vi at gå ind til Borkum, hvor vi ankom sidst på dagen.

Næste dag sejlede vi afsted over middag, friske og udhvilede gik det videre i en lille kuling på kryds mod øen Vlieland, hvor vi ankom ved 4 tiden om morgenen.

Efter at have sovet nogle timer, gik det afsted ved 11 tiden i en pæn kuling mod Den Helder.

Peer havde beregnet at vi vist pga ekstra meget højt tidevand (Spring), vist kunne sejle inden om øerne ned til Den Helder.

Der var 2 områder som skulle passeres, hvor der ved lavvande kun er henholdsvis 30 cm vand og 60 cm vand.

Ved normal højvande regnes kun både med dybgang op til max 185 cm at kunne passere, og vi stikker jo mindst 210 cm.

Men det gik efter Peer´s beregninger fint, og vi kom helskinnet igennem. der var dog lidt nerver på da der kun var omkring 30 cm under kølen hvor der var lavest, og vi var kommet ca en time efter højvande.

Alternativet havde været at blive liggende; men da udsigterne jo heller ikke så for godt ud deroppe de næste dage, så valgte vi at tage chancen.

Dog blev vi meget overrasket over at der faktist var mega høje bølger også der inden for øerne.

De var en overgang omkring 3 meter høje, så vi fik kaskader af vand kastet over os, især Peer, han måtte jo sidde derude bagtil og styre.

 Vi sejlede ud fra Den Helder ved 13 tiden med strømmen ud og vind og søer imod, ( det kogte rigtig der) sejlede vi 8 knob på gps´s; men kun 2 gennem vandet på grund af den kraftige sø der stod ind, så det var ret vanskelig at styre, indtil vi kom fri af indsejlingen og kunne sætte kursen, så vi fik halvvind.
Det gik så ret så hurtigt ned til Ijmuiden, (med et reb i storsejlet) hvor vi var ved 17 tiden.
Havde lige regnet med at vi kunne vente med at tage storsejlet ned, indtil vi var kommet inden for havneløbet; men nej, måtte alligevel ud på dækket i de store bølger, for at få sejlet sikret, idet vi måtte vente en del tid uden for havnen, for der kom et kæmpe tankskib ud på tværs af havneløbet efterfulgt af et kæmpe containerskib, tilsidst kom der også et dansk krydstogtskib der ville ud, inden vi kunne komme ind i sikker havn.

Der er nu kuling, regnen pisker ned indimellem, meget uro i havnen; men vi ligger jo tørt og lunt her med cokpitteltet oppe og oliefyret igang.
Man skulle ikke tro at det er 10 juli, så koldt det er i disse dage.
I forgårs haglede det faktisk flere gange i de squals der kom.
Vil dog nok sige at den sø vi har sejlet i de sidste dage vist ikke ligefrem var for børn, vi er heldigv is ret søstærke, ellers havde vi vist ikke været kommet længere end til Cuxhaven endnu.
Vejret er ret træls igen i dag med kuling og den ene kraftige regnbyge efter den anden, skyller ned over båden.
Det hyler og fløjter fra mast og rig, og vi bliver vugget ret så kraftigt i den sø der står ind i havnen.
Den store lystbåde havn her, virker faktisk ret så øde i dag, alle er vist krøbet ned i skjul i deres kahytter, eller sover længe.
Så i dag bliver vi liggende en dag over, vi har købt netadgang, så nu er det bare at se at få skrevet lidt her; mens muligheden er der.
Peer er så igang med at skifte pærerne ombord om til nogle elbesparende pærer, for med mit luksus strømforbrug, ( dybfryser), må vi jo holde lidt hus med hvor meget strøm vi bruger.
Vejret undervejs på turen har ikke lige frem været af det bedste indtil nu.
Vi har sådan måttet sejle lidt, alt efter de tidspunkter hvornår vinden lagde sig lidt og søen ikke var for meget imod.
Der er ind i mellem pænt store bølger herude på det store hav.
Cherie er jo meget søstærk så det går jo fint. 

I morgen regner vi med at vejret bedrer sig så meget, at vik kan komme lidt videre sydpå.
Den næste tid bliver der nok mest skrevet på Web Diary. Indtil vi igen får stabil internet adgang.
Linket er her neden under.

http://blog.mailasail.com/sycherie

02-07-2009

 
Nedtælling.
Nu er der pluselig kun 39 timer til vi sejler afsted, hvor bliver tiden dog af?
De sidste dage har vi haft mega travlt med at få de sidste småting ( læs større ting) gjort færdige.
Så nu er der trukket nye vandslanger fra tankene, vandpumpen er flyttet ud på badeværelset istedet for at larme i agterkøjen.
Vi har også fået installeret et vandrensnings filter med aktiv kul til at sikre det kolde drikke vand mod unødvendige bakterier.
Vi vil jo helst ikke risikere at få en omgang turist mave undervejs.

15-06-2009

 

Næste dag gik det lige inden om Aabenraa, inden vi forsatte videre mod Sønderborg igen i en stiv kuling.
Vi ville egentligt have ligget ved en af d.s´s  turbøjer der ligger i Alssund; men som så ofte nu, var vores tur bøje okkuperet af tyske sejlere, ret så træls, for de har jo ikke noget at gøre der.
Denne gang, sejlede vi dog lige hen til dem og fortalte, at de faktistk ikke måtte ligge der, eftersom de jo ikke er medlem af dansk sejl union.
Vi overnattede så i Sønderborg lystbådehavn, og som så ofte før, fik vi igen den samme plads, hvor vi kan ligge med siden til..

Næste dag forsatte vi videre til Kappeln, for at hente vores nye bord, som Peer fik monteret med det samme.

Bagefter var vi henne ved Niro Verner, han har jo rigtig meget i rustfrit, og så er deres priser meget rimelige.

Desuden manglede vi også mange andre småting, bla line til at montere på dækket, ekstra sikkerheds liner, blokke + nyt tovværk til vores gennaker, som Thorsten & Kim er ved at sy.
Næste dag gik turen så videre på kryds i igen, i kuling.
Jeg må tilstå, at nu er jeg ved at være,rigtig grundig træt af at, sejle bidevind i kuling, jeg begynder at få en underlig kvalm fornemmelse i halsen.
Hen på eftermiddagen nåede vi Flensborg, hvor vi så ville holde lang weekend med ren afslapning.

Peer fik dog lige tid til, at få byttet om på spillene samt, en tiltrængt smøring blev det da også til. nu er de som nye igen.
Vi havde en aftale med Peter & Hanne, som havde inviteret os med ud og spise lørdag aften.
Det var jo igen, som altid, når vi er "langs" sammen med dem, smadder hyggeligt.

Næste morgen ville vi så give kaffe og rundstykker , jeg fik travet det meste af Flensborg tyndt, inden jeg fandt en bager der havde åbent.
Vi blev så enig om at følges ad til Sønderborg, så ville Hanne give frokost, når vi nåede dertil.
Det blev til kryds igen, og vi havde ret så svært med at følge dem, "sådanne garvede kapsejlere"; med vores tungt læsset turbåd; men alle de Bavariaer vi mødte, dem fik vi da sejlet fra.
Selv en 40 fods Bavaria cruiser, måtte se sig overhalet af Cherie.
Vel ankommet på sædvanlig plads i Sønderborg, ved 4 tiden, havde Hanne allerede frokosten klar, så resten af den weekend blev afsluttet i hyggeligt selskab, med en lækker frokost sammen med dem.

Mandag morgen, gik turen så hjem til Aabenraa, for Peer skulle jo rejse til Norge om eftermiddagen, så nu kunne vi vist ikke trække den længere, det var vist ved at være på tide, at vi kom hjem igen.

01-06-2009

 
Pinse mandag.
Susan & Morten ankom standsmæssigt på deres cykler i det dejligste solskin, så efter morgenmad´s hygge, drog vi alle 4 på cykel om til Den gamle by i Århus.
Vi tilbragte nogle timer med at gå rundt og se på de fine gamle huse.
Vi tog også en tur med en kaperkusk, på en hestevogns tur, rundt i Botanisk have.
Hesten blev også lige grundigt tjekket af os inden turen, vi roste kusken, for hesten så virkelig velpasset ud, så der var ikke noget at komme efter, for os tre hestekyndige.
Frokosten blev indtaget i en hyggelig gårdhave derinde.

Bagefter cyklede vi lige ud forbi den bygning, hvor Susan & Morten har fået lejlighed fra 1 august.

Sidst på eftermiddagen begyndte så vi hjemturen, og da der næsten ingen vind var, gik det for motor det meste af vejen.
Mange steder undervejs, kunne vi nyde synet af de mange marsvin, især lige før den nye lillebæltsbro var der rigtig mange.
Da vi ikke gad sejle længere, lagde vi os for anker nede ved Fænø, samme sted som vi plejer, når vi er på de kanter.
Vi kunne se, at vi lå næsten lige ved siden af en anden langturs sejler, som også kommer fra Aabenraa.

31-05-2009

 

Vi tilbragte en rigtig hyggelig Pinse sammen med de mange andre sejlere, der var mødt op til Ftlf pinsetræf.

I år var der jo pludselig mange, som vi kendte, enten fra sidste års træf, eller sejlere som vi har mødt undervejs på vores ture, samt andre igen som vi har mailet med.
Som vanen tro, var maden super lækker og rødvinen god  lørdag aften til den store fællesspisning.
Der blev rigtig snakket og hygget, holdt taler osv.

Pludselig blev Peer kaldt op og fik en fin flaske skotsk whiskey foræret, det var fordi han var blevet udtrukket efter at havde svaret på et spørgeskema som ftlf havde lagt ud på deres hjemmeside.
Den gemmer vi, til der opstår en eller anden helt speciel anledning.
Måske, når vi fejrer at vi er nået over biscayen, eller hvis vi ryger i festligt lag med nogle andre ftlf´er et sted dernede i varmen.
Rigtig dejligt var det også, at få besøg af Ditte & Michael og deres 2 skønne tvillinger.
Søndag sejlede vi så videre mod Marselisborg i Århus, hvor vi havde aftalt med Susan & Morten, at de kom med rundstykker næste morgen.

30-5-2009

 

Så fik vi endelig vores cockpit telt færdig, og tilpasset, og kl 12 i en pæn sydvestlig kuling, ( med vindstød på over 22 sm), var det så afgang fra Eckernførde mod Ebeltoft.
Pga vindretningen, valgte vi at gå syd om Langeland og op gennem Storebælt.
Det gik rigtig fint med at komme over til Langeland, og rundt, selv om der var pænt store bølger; Men op langs Langelands østkyst, hvor der egentlig kun var forholdsvis små bølger,var vinden rigtig træls, den blev ved med at kaste os meget om på siden i pustene.
Må nok tilstå, at bidevind selv med stormfok og 2 reb i storsejlet, vist ikke lige er min kop the.

 Vi overnattede i Spodsbjerg, hvor vi ankom ved 18 tiden.
Efter en hyggelig aften med familiebesøg, gik det næste morgen videre mod Ebeltoft.
 
Som så ofte før passede vinden slet ikke, så det blev til kryds hele vejen op til et sted mellem Nordfyn og Kalundborg, da havde vi krydset de første 62 sm.
Vinden forsvandt, så motoren blev startet, og det nye telt blev sat op.
Vi kunne så rigtig sidde der i læ for aftenkulden, og nyde et lækkert aftensmåltid, mens vi sejlede op til Ballen, hvor vi ankom ret sent på aftenen.
Der hilste vi lige kort på Gerhard, han og Lizzi var der til Najad træf.
Efter lidt søvn gik det tidligt videre mod Ebeltoft, hvor vi ankom ved middagstid.

25-05-2009

 
Tja, jeg må jo vist erkende at tiden er løbet lidt fra mig med flytning og div andre ting.

Vi har nu fået vores ting opmaganiseret, og bor nu i båden.
Vi har sejlet en del rundt i det sydfynske øhav, her på det sidste, for at besøge familie og venner.
Her er der jo som altid så flot en natur, selv om vejret har været noget svingende, så har vi hygget os.

Mens vi lå i Troense, så vi også en del af bådene, der var med på fyn rundt, bla. Broskraberen (buksesnedkeren)

I går gik det fra Søby på Ærø, og ned til Damp 2000 i Tyskland, undervejs rundede vi faktisk 7.000 nm.
Fra først at have sejlet en del timer i næsten havblik, fik vi da en ordenlig vind i sejlene, da vi nåede tyskekysten, vi røg faktisk afsted med omkring 8 knob på bidevind, de sidste 12 nm.
Vi havde en aftale mandag formiddag, hvor vi skulle have båden målt op til et cockpit telt.
 Vi sejlede så bagefter videre til Kappeln, hvor vi nu vil ligge de næste par dage inde i byhavnen, ret tæt på Bavaria forhandleren. håber at vores nye bord er nået frem, så vi kan få det med, når vi sejler videre igen.
Vi sad og nød en lækker ovnbagt pighvar til aften med et glas god hvidvin dertil.
Jeg købte den levende hos en lokal fisker i Damp 2000, her i formiddag.
Den smagte super.
Der var et meget voldsomt tordenvejr mens vi var i Kappeln.
Vi lå ved siden af et ældere ægtepar i en Finn sailer, de var fra Kerteminde, de blev budt over på eftermiddags kaffe.
Han havde under en tur i byen følt sig lidt utilpas, men det gik dog bedre igen.
Næste morgen fortalte hans kone, at da han ville stå ud af køjen, ikke kunne flytte sine ben.
Peer, som jo er god til det tyske sprog, hjalp dem sammen med havnemesteren, så de fikfat i en læge samt ambulance for at få ham kørt til en undersøgelse på sygehuset.
I det, det jo ikke er sådan ligetil at få, en person liggende på båre, transporteret hen af et smalt side dæk, bad de Sar assistance.
Sar ankom, fik båden trukket, så den kom til at ligge med siden, ind til kajen og fik hjulpet manden i båren over på kajen, sådan at  ambulancefolkene kunne tage over.
Derefter flyttede de skam pænt båden ud på plads igen.

Vi havde lovet konen, at sætte deres cockpittelt fast,
så hun ikke også behøvede at bekymre sig om det, og bare følge med sin mand i ambulancen.

Vi sejlede så videre til Egernförde, da de var kommet afsted, for teltet skulle være færdig til næste dag (torsdag), og de vil så montere det der.
Derefter er planen, at vi sejler mod Ebeltoft, hvor vi vil tilbringe Pinsen, til pinsetræf med langturssejlerne.

11-04-2009

 

Strålende solskin, en frisk vind, og en pæn portion tømmermænd,( læs Peer), og os begge, ret så trætte i dag ( vi var jo hjemme hos Susan & Morten i aftes, for at fejre Susan´s kommende fødselsdag, med super lækker tilberedt mørbrad og hjemmelavet is, ( mums), masser af god rødvin og et ukendt antal øl røg der vist også ned i løbet af denne hyggelige aften/ nat.

Vi begyndte så lige så stille af at krydse over til Samsø, i dag havde vi modvind, men Cherie kommer faktisk op på en ret så pæn fart, på trods af at jeg har læsset hende ret pænt nu.
 Vi ankom til en lille hyggelig havn Mårup, hvor vi lagde til ved 14 tiden.
Fik lyst på hjemmelavede vafler, så er det jo super, at man også lige har husket at pakke et elektrisk vaffeljern med i " julekassen" .
Så det blev fundet frem og vaflerne blev bagt oppe i cockpittet, og fortæret lige så hurtigt de blev bagt.
Siddende der i læ, kunne vi rigtig  nyde solen og varmen.

10-04-2009

 

Vi ankom til Hou ved aftenstid, fik lavet lidt aftensmad, og resten af aftenen blev tilbragt med at se fjernsyn.

 

Næste formiddag ankom Susan & Morten med bussen, idet vejret jo er så fint, havde vi inviteret dem med fra Hou til Århus.

Vi lagde ud med en let påske frokost, derefter blev der kastet los, sejlene blev sat og med en pæn rullen gik det så mod Århus.

Både Susan & Morten klarede det flot, trods de blev lidt søsyge.

Eftermiddags kaffen kunne nydes i cockpittet i strålende sol, i Marselisborg lystbådehavn.

09-04-2009

 
Tja nu er der igen gået en hel måned, siden jeg sidst har fået skrevet lidt.
Der er sket så meget den sidste tid, vi har bla fået solgt vores lejlighed, og har været i gang med at få sorteret og pakket det meste af vores ting.
Alt hvad vi, (læs mig), mener ikke at kunne undvære de næste par år, er nu forsøgt anbragt i båden, må sige at hun ligger pænt på vandet nu.
Dejligt med en masse bøger, ja selv et lille juletræ, samt div julepynt er smuglet ombord.
Peer har nu fået lavet nogle flotte beslag til daviderne, de blev så monteret i går og i dag er lillebåden så kommet op at hænge bagpå, det giver jo et noget bedre udsyn end at have den liggende foran.
Vi er nu på vej til Århus for at besøge Susan & Morten, tager hjem igen i løbet af weekenden, for så må vi vist lige have tømt lejligheden.
Derefter kan man vist kalde os for hjemløse eller hvad? :)

10-03-2009 Bovpropel

 
I søndags sejlede vi Cherie til Kappeln i tyk tåge, godt at vi langt om længe har fået radaren til også at samarbejde med resten af seatalk systemet nu.
Men det var lidt af en kold fornøjelse at sejle på denne årstid, vand temperaturen er kun 4 grader.
Mandag kom hun op og ind i hallen dernede på Mittelmands værftet og hurtigt fik de skåret huller i hendes ret så tykke skrog.

Så er der ingen vej tilbage, hullet til bovpropellen er lavet.
Alt forløber planmæssigt, så hun er færdig til, at vi kan sejle hende hjem i morgen.
Vi skal så have masten sat på, og søndag går det så derned til Kappeln igen.
Denne gang for at få taget mål til den nye sprayhood samt et cockpittelt, som vi har besluttet os til at få syet samtidigt med.
Tror vi vil få rigtig meget glæde af cockpitteltet, især når det regner, desuden vil det jo også kunne give skygge når vi kommer ned i varmen.

Velkommen til et nyt år med S-Y-Cherie .

 
Så starter den nye sejl sæson snart.

Efter at have nydt det kolde Nord sidste år, vil vi nok søge lidt ned mod de varmere himmelstrøg i denne sæson.
Vi tager så lidt forskud her i januar, idet vi har lejet en sejlbåd for 3 uger nede i Spanien.

Vi rejser til Torrevieja for at hente båden fredag den 16. januar, og regner så med først at sejle lidt op langs kysten til omkring Altea, derefter vil vi sejle over til Formentera, siden Ibiza for så at afslutte den sidste uges tid på Mallorca, hvor det så er meningen, at vi skal aflevere båden i en lystbåde havn derovre, når vi rejser hjem igen.


Lidt forandringer bliver det nok også til i det nye år, for
vi har besluttet os for at sælge vores lejlighed, og få vores møbler opmagasineret i 1 årstid ca.

Hvis alt falder i hak, så vil vi sidst på sommeren sejle Cherie ned til Canarie øerne, og prøve at forlænge sejlsæsonen ved at holde vinter dernede under sydligere himmelstrøg.